Product Manager til Vitec MV
En central rolle i udvikling, kundedialoger og kommerciel retning
Brænder du for at skabe stærke digitale brugeroplevelser og sætte retningen for produkter, der bruges dagligt i hele Norden af mennesker i alle aldre? Motiveres du af at omsætte behov og indsigt til konkrete løsninger, der hjælper andre i deres hverdag? Så er det måske netop dig, vi leder efter som vores nye Product Manager.
Vi tilbyder
En central rolle i udviklingen af nogle af Nordens mest anvendte læse- og skriveværktøjer.
En arbejdsplads i vækst, hvor du får reel indflydelse på produkter, retning og kunderelationer.
En kultur med højt til loftet, korte beslutningsveje og stærke faglige fællesskaber.
Fleksibilitet i hverdagen og mulighed for hybridarbejde.
Mulighed for at præge udviklingen i en virksomhed, der både arbejder med software, machine learning og edtech-innovation.
Et højt strategisk mandat og ansvar for at forme produktets vision, roadmap og kommercielle retning sammen med ledelsen.
Dine opgaver
Som Product Manager bliver du bindeleddet mellem udvikling, salg, support og kunder – og en nøgleperson i at omsætte forretningsbehov til konkrete produktinitiativer. Du vil bl.a.:
Drive og videreudvikle produktstrategien i samarbejde med ledelsen.
Indsamle og strukturere feedback fra kunder, partnere, interne teams og bruger test.
Planlægge og facilitere kundemøder, demoer, workshops og sparring med nøglekunder.
Repræsentere produktet på konferencer, webinarer og eksterne events.
Omsætte forretningsmål og kravspecifikationer til klare user stories, funktionelle krav og tekniske specifikationer.
Bidrage til kvalitetsikring via test, prototyper samt koordination af interne og eksterne testaktiviteter.
Følge op på performance, adoption og value delivery for nye features.
Du rapporterer til udviklingschefen.
Din profil
Du har et skarpt analytisk blik, stærke kommunikative evner og trives i en rolle med mange berøringsflader. Du har det naturligt i dialogen med kunder og samarbejdspartnere – og du er ikke bange for at stå på en scene eller være produktets ansigt udadtil.
Vi forventer, at du har:
Minimum 3–6 års erfaring som Product Manager eller lignende rolle.
Solid forståelse for softwareudvikling – gerne med teknisk baggrund eller erfaring i at arbejde tæt med udviklere.
Erfaring med kommercielt ansvar, go-to-market-aktiviteter eller kundevendte roller.
Kendskab til agile arbejdsmetoder (Scrum, Kanban, Lean).
Erfaring fra B2B-software, edtech, SaaS eller beslægtede brancher er en fordel.
Skarp kommunikator – både skriftligt og mundtligt.
Komfortabel med at stå på en scene, holde oplæg og være produktets ansigt udadtil.
Strategisk tænkende, men samtidig handlingsorienteret og god til at eksekvere.
Trives i en rolle med mange interessenter og evner at skabe fælles retning.
Empatisk, analytisk og god til at udfordre antagelser – både egne og andres.
Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Esben Gaarsmand, CTO på esben.gaarsmand@vitecsoftware.com.
Virksomheden
I mere end 25 år har Vitec MV leveret læse- og skrivestøttende software til den skandinaviske undervisningsverden. Vores værktøjer hjælper ordblinde og læse- og skriveudfordrede mennesker med fx at tage en uddannelse og passe deres job. Vi har hovedkontor i Odense og datterselskaber i Norge og Sverige.
For yderligere information omkring virksomheden se https://www.vitec-mv.com/dk/
Om Vitec Software Group
Vitec er førende inden for Vertical Software. Virksomheden er grundlagt og har hovedsæde i Umeå i Sverige, og vores produkter er udviklet til specifikke behov inden for forskellige brancher i samfundet. Medarbejdernes ekspertise, kombineret med vores fælles virksomheds- og forretningsmodel, muliggør fortsat forbedring og innovation. Vi vokser gennem vores forretningsenheders succes og gennem opkøb. Alt, hvad vi gør, gør vi med et langsigtet perspektiv. For man kan stole på os – i dag og i morgen. Vitec har 1.770 medarbejdere, er noteret på Nasdaq Stockholm og havde i 2024 en nettoomsætning på 3.334 millioner SEK. Læs mere på vitecsoftware.com.
- Locations
- Odense
- Employment type
- Full-time
- Business Unit
- Vitec MV
Odense
About Vitec in Denmark
Vitec is a leading provider of Vertical Software and has its origin and headquarters in Umeå, Sweden. Our products have been developed to meet specific needs within various niche markets in society. Our Group consists of many independent business units and we all share the will to contribute to society by business critical products. Our co-workers’ expertise and engagement, in combination with our shared corporate culture and business model, is what makes this possible. We grow by our companies’ success and through acquisitions. Everything we do, we do with a long-term perspective. Because our customers rely on us – today and tomorrow. Find out more at vitecsoftware.com