Kundekonsulent Eftermarked, Support og systemleverancer
Kollega med erfaring fra autobranchen og viljen til at levere en fantastisk drift og support
Gennem flere års ansættelse i autobranchens eftermarked har du erfaring med workflow og drift. Du er en god kommunikator, der ved hvad godt samarbejde og god kundeservice betyder, og din erfaring fra en travl hverdag gør det naturligt for dig at kunne prioritere og udføre dine opgaver.
Om os
Hos Vitec Datamann arbejder vi med at skabe innovative og brugervenlige softwareløsninger, der gør en forskel for vores kunder i autobranchen. Vi er stolte af at stå bag AutoVision, Digitalt arbejdskort samt planlægningsværktøjet Organize, der alle er udviklet specifikt til autobranchen.
Vi er en del af Vitec Software Group, som er Nordens førende inden for branchespecifikke softwareløsninger. Med vores stærke nordiske rødder og innovative tilgang er vi dedikeret til at skabe værdi for vores kunder gennem stabil og fremtidssikret software.
Med mere end 30 års erfaring har vi opbygget en solid forståelse for autobranchen og dens behov. Vi arbejder konstant på at videreudvikle vores løsninger for at sikre, at vores kunder er klar til fremtidens udfordringer og muligheder.
Om jobbet
Som konsulent hos os er dine vigtigste opgaver at bidrage til drift og systemsupport for vores kunder.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Fejlfinding og rådgivning i vores kundesupport – i komplekse og enkle sager.
- Identifikation, beskrivelse og test af nyudviklede funktioner.
- Udarbejdelse af vejledninger og undervisning af vores kunder.
- Foranalyse og systemopstart af nye kunder.
Din faglige profil
Din baggrund fra autobranchen har givet dig et solidt fagligt fundament og en praktisk allround erfaring i eftermarkedets arbejdsrutiner. Med din forståelse for eftermarkedets workflow og din erfaring fra en datastyret virksomhed ved du, hvordan registreringer og resultater påvirker virksomhedens regnskab.
Du motiveres af kundekontakt både i skrift og tale, og ser dig selv i rollen som både problemløser og underviser, hvor du formidler systeminformation tilpasset modtageren.
Det er ønskeligt, hvis du har erfaring med AutoVision fra en datastyret virksomhed, hvor du har opnået kendskab til analyse og anvendelse af data i virksomhedens daglige drift.
Din personlige profil
Vi har en flad struktur med en uformel omgangstone, uden at gå på kompromis, med at ville være de bedste, til det vi laver.
For os er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, og samtidigt er en holdspiller, der forstår vigtigheden af at lytte og samarbejde. I det daglige arbejder du tæt sammen med kollegaer i funktionen. Derfor er det vigtigt, at du både kan modtage og give feedback, således vi udvikler os sammen.
Du kan identificere dig med koncernens Code of Conduct og virksomhedens værdisæt, og sammen med os andre sætter du en ære i at leve op til interne såvel som eksterne forventninger.
Du er en dygtig kommunikator og nyder at opbygge alsidige relationer. Det gælder ud imod vores kunder men også internt, hvor du ikke lader dig begrænse af egen faglighed, idet du er nysgerrig på andre og ved, at det er gennem en fælles indsats resultaterne skabes.
Du er ansvarsfuld, målrettet og læringsparat. Du trives både i den rolige og forudsigelige arbejdsuge, men motiveres også af travlhed, det uforudsigelige og følelsen, når teamet rykker sammen, fordeler og løser opgaverne effektivt, så arbejdsdagen slutter som ”another job well done!”
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig hverdag i en virksomhed, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem oplæring og løbende træning.
- En arbejdsplads, der værdsætter balance mellem arbejdsliv og fritid, samtidig med at vi løser opgaverne i fællesskab.
- Et tæt samarbejde med kompetente kollegaer i et professionelt og hyggeligt miljø.
- Attraktive personalefordele, herunder frokostordning, sundhedsforsikring og sociale arrangementer.
Kan du genkende dig selv i vores beskrivelse, er du nysgerrig på at lære nyt, og klar til at dele ud af din viden og erfaring, så er du måske vores nye kollega i Eftermarkeds-teamet…
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Niels Kjeldgaard, på telefon +45 3123 3083. Du skal sende din ansøgning og CV via linket senest den 22. oktober 2025. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og vil gerne ansætte dig hurtigst muligt.
Om Vitec Software Group
Vitec er førende inden for Vertical Market Software i Norden. Vi udvikler og leverer standardsoftware til forskellige brancher. Vitecs vækststrategi er at opkøbe softwarevirksomheder der er etableret i markedet, og samtidigt er veldrevne. Koncernens overordnede processer i kombination med medarbejdernes høje kendskab til kundens lokale marked skaber gode forudsætninger for forbedringer og fortsat innovation. Vitec har 1.550 medarbejdere, er noteret på Nasdaq Stockholm og omsatte i 2023 for 2.778 mio. SEK. Få mere at vide om os på www.vitecsoftware.com
#Reservedelsekspedient #Reservedelschef #Reservedelsansvarlig
#Lagerekspedient #Lagerchef #Lageransvarlig
#Eftermarked #Eftermarkedsassistent #Eftermarkedssupporter #Eftermarkedschef
#Værkfører #Værkstedschef #Værkstedsansvarlig
#Indskriver #Servicerådgiver #Kundemodtager
#Autobranchen #Bilbranchen
- Locations
- Herlev
Herlev
About Vitec in Denmark
Vitec is a leading provider of Vertical Software and has its origin and headquarters in Umeå, Sweden. Our products have been developed to meet specific needs within various niche markets in society. Our Group consists of many independent business units and we all share the will to contribute to society by business critical products. Our co-workers’ expertise and engagement, in combination with our shared corporate culture and business model, is what makes this possible. We grow by our companies’ success and through acquisitions. Everything we do, we do with a long-term perspective. Because our customers rely on us – today and tomorrow. Find out more at vitecsoftware.com