Infrastruktur arkitekt til Fintech
Søger du nye udfordringer og brænder for at arbejde med IT infrastruktur i avancerede løsninger? så er det måske dig vi søger til en spændende stilling som infrastruktur arkitekt.
I rollen vil du udvikle IT infrastruktur, der understøtter Vitec Alocs systemer til børshandel og investment management platforme.
- Er du drevet af passion for kvalitet og robuste løsninger?
- Har du hjemme i en moderne IT infrastruktur?
- Kan du designe strategier, roadmap og løsninger?
- Kan du selv strukturere og planlægge dine opgaver?
- Har du evnerne og lysten til at videreformidle og deltage i implementering?
- Kan du arbejde selvstændigt, men også indgå i et team?
Så vil vi meget gerne tale med dig!
Fintech-virksomheden, Vitec Aloc, leverer avancerede IT-løsninger, der dagligt bruges af nogle af de største banker, pensionsselskaber og virksomheder i Norden.
Som infrastruktur arkitekt får du ansvaret for at definere og designe infrastrukturen på vores systemer, PORTMAN og IDEAS. I samarbejde med kunder og vores udviklere fastlægger du krav og definerer arkitektur og løsninger på vores systemlandskab, så det understøtter de krav, der stilles i en kompleks og reguleret branche med meget høje krav til effektivitet, sikkerhed og dokumentation.
Du bliver en del af et team, der varetager leverance- og devops funktionerne på vores to systemer, IDEAS og PORTMAN. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at arbejde i et agilt kanban team, hvor du i en vis udstrækning kommer til at deltage i løsning af de opgaver, der prioriteres i teamets backlog, i form af teknisk fejlretning og installationer hos kunder.
Dine primære opgaver bliver imidlertid at udvikle og modernisere vores eksisterende infrastruktur samt skabe grundlag for at effektivisere vores leveranceprocesser. Det er essentielt, at du kan inkludere tekniske eksperter fra vores udviklingsteams i dine løsninger.
Som person sætter vi pris på, at du er:
- Struktureret med sans for detaljen
- Kvalitetsbevidst
- Iderig, nysgerrig og opsøgende
- Proaktiv og god til at dele ideer
Din erfaring
Vores platform er baseret på Microsoft Windows / SQL Server. Kundernes installationer dækker over alt fra on-premises til SaaS løsninger, som vi drifter fuldt ud sammen med vores hostingpartnere. Du vil derfor være foran på point, hvis du har erfaring med Windows infrastruktur og netværkstopologi. Derudover lægger vi vægt på, at du har:
- Holistisk forståelse af installationsprocesser, teknologi og platformsløsninger
- Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner til især tekniske målgrupper
- Forståelse for også at inddrage kommercielle hernsyn i løsninger
- Solid viden om IT-drift og IT sikkerhed
- Kendskab til Microsoft Azure
Du tilbydes
- At blive en del af en virksomhed i vækst og en del af Vitec koncernen med mere end 1.600 kolleger.
- En åben og flad organisation, hvor højt fagligt niveau og det at have det sjovt går hånd i hånd
- Nye og moderne lokaler i Odense M med god kantineordning – og lækker take away ordning
- Konkurrencedygtig løn
- En fleksibel arbejdsplads med god balance mellem faglige ambitioner og familieliv
Hos os er det afgørende, at vi har det godt med hinanden. Derfor er miljøet også præget af sociale arrangementer. Så hvad enten du er til bordfodbold, løb, vinsmagning, Paddleboard, vinterbadning eller noget femte, er der plads til det.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lars Christoffersen, Chief Technology Officer på telefon 29 99 71 14.
Opstart hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi ser frem til at høre fra dig.
- Locations
- Odense
- Business Unit
- Vitec Aloc
Odense
About Vitec in Denmark
Vitec is a leading provider of Vertical Software and has its origin and headquarters in Umeå, Sweden. Our products have been developed to meet specific needs within various niche markets in society. Our Group consists of many independent business units and we all share the will to contribute to society by business critical products. Our co-workers’ expertise and engagement, in combination with our shared corporate culture and business model, is what makes this possible. We grow by our companies’ success and through acquisitions. Everything we do, we do with a long-term perspective. Because our customers rely on us – today and tomorrow. Find out more at vitecsoftware.com
Infrastruktur arkitekt til Fintech
Loading application form