Technical Service Consultant til teknisk supportafdeling
Brænder du for at yde support og kundeservice lidt ud over det sædvanlige, og er du stærk på det tekniske? Så har du nu mulighed for at få en spændende stilling som Technical Service Consultant, hvor du kommer vidt omkring kundesupport, drift- og opgraderingsopgaver, projekter og faglige opgaver.
- Sætter du en ære i at levere support og service i høj kvalitet?
- Mener du, ligesom os, at god support er fundamentet for et godt partnerskab med kunderne?
- Har du stærke tekniske og driftsmæssige kompetencer?
- Brænder du for kundeservice, og vægter du samarbejdet med kollegaer om kundernes oplevelse højt?
- Har du erfaring med PORTMAN eller lignende finansiel software?
Så er du måske den, som vi leder efter!
Vi er et af Nordens førende softwarehuse inden for avancerede investment management løsninger, der dagligt bruges af nogle af de største banker, kapitalforvaltere og pensionsselskaber i Norden. Til vores tekniske supportafdeling er vi på udkig efter en Technical Service Consultant, der trives i en hverdag, hvor kundesupport og -service samt tekniske opgaver omkring vores løsninger udgør en bærende del. Hovedparten af jobbet er rettet mod vores investment management løsning, PORTMAN.
Om jobbet
Som Technical Service Consultant bliver du en del af et dynamisk team på seks faste kollegaer, der sammen står for daglig support, opgraderinger og test/projektarbejde. Du vil også få et tæt samarbejde med vores forskellige SCRUM-teams, forretningssupport og teamet af Service Delivery Managers.
Du og resten af teamet er involveret i mange forskelligartede opgaver og snitflader, som alle bidrager til en varieret og udviklende hverdag. Vi opererer i en B2B-nicheforretning, hvor kunderne meget sjældent og meget nødigt skifter leverandør. Derfor er relationspleje og god service – for derigennem at sikre længerevarende partnerskaber med vores kunder – grundlæggende elementer for succes i stillingen.
Miljøet er uformelt og dynamisk, og hverdagen er præget af handlekraft, problemløsning, ’at få-tingene-gjort’ og et tæt samarbejde om komplekse, mindre komplekse og ad-hoc opgaver.
Dine opgaver
Som Technical Service Consultant vil du primært:
- varetage den daglige drift og support af vores kunders forretningsapplikationer
- deltage i udviklingen i SCRUM-teams med videreudvikling af vores produkter
- deltage i optimering- og konsolideringsopgaver omkring vores kundeinstallationer
- deltage i opgaveløsning på tværs af supporten sammen med forretningssupportere og udviklere
Aften- og weekendarbejde må påregnes i begrænset omfang.
Din erfaring
Vi lægger vægt på, at du har:
- flere års solid og relevant erfaring inden for IT-området
- velfunderet teknisk erfaring med Microsoft Windows Server 2016 og nyere og MS SQL Server 2016 og nyere
- erfaring med TCP/IP-netværk
- kendskab til virtualisering (vi anvender primært Hyper-V)
Hvis du har erfaring med ITIL som supportmetodik og har kendskab til den finansielle branche er du foran på point.
Personlige egenskaber
- Du er vant til at arbejde procesorienteret og struktureret
- Du arbejder fleksibelt og selvstændigt, men er samtidig i stand til at samarbejde godt
- Du er god til hurtigt at identificere løsningsalternativer
- Du motiveres af faglige udfordringer og følger opgaver helt i mål
- Du forstår vigtigheden af at dokumentere dit arbejde
- Du er en god holdspiller
Du tilbydes
- en hverdag med spændende udfordringer i et stærkt, fagligt miljø
- at blive en del af en virksomhed i vækst
- en åben og flad organisation, hvor high-performance og det at have det sjovt går hånd i hånd
- inspirerende lokaler i Odense C med god kantineordning – og lækker take away ordning
- konkurrencedygtig løn
- en fleksibel arbejdsplads med god balance mellem faglige ambitioner og familieliv
- stort set ingen bureaukrati, som du skal slås med – det er bare med at komme derudad
Vi lægger vægt på, at vi har det godt med hinanden, og derfor er miljøet også præget af sociale arrangementer. Så hvad enten du er til bordfodbold, løb, vinsmagning, vinterbadning eller noget femte, er der plads til det.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Bo Vigelsø, Chief Customer Officer på telefon 2999 7185.
Opstart hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og ser frem til at høre fra dig.
- Locations
- Odense
Odense
About Vitec in Denmark
Vitec is a leading provider of Vertical Software and has its origin and headquarters in Umeå, Sweden. Our products have been developed to meet specific needs within various niche markets in society. Our Group consists of many independent business units and we all share the will to contribute to society by business critical products. Our co-workers’ expertise and engagement, in combination with our shared corporate culture and business model, is what makes this possible. We grow by our companies’ success and through acquisitions. Everything we do, we do with a long-term perspective. Because our customers rely on us – today and tomorrow. Find out more at vitecsoftware.com
Technical Service Consultant til teknisk supportafdeling
Loading application form